Per Warming piosenki

Fyr i badstueovnen, veninde, gør mig vellystigt sløv som et svin, og lad varmen fylde min frosne krop som berusende, perlende vin. Slå vand på de glohede stene, så dampen blir skoldende hed, og lad mig sidde helt øverst på bænken langt fra menneskers usselhed...

Det værste jeg ved, er det skæbnebestemte, det gir mig intet at synge om. Det værste jeg ved, er at gå der og vente, når jeg er på antabus og flasken er tom. Det værste jeg ved, er kølig kynisme, men blind begejstring ka være ligeså led, og når fremmede læser...

Alt er forandret, skønt alt er som før, og dagene skifter med dage. Vi var to soldater, vi fulgtes i strid, men i går kom han ikke tilbage. Hvem af os havde ret, når vi hidsigt og hedt diskuterede nætter og dage? Der var noget, jeg ikke fik sagt ham klart nok...

Langs en afgrund. Tæt ved dybet trækker hestene min slæde, og jeg pisker dem mod kanten med en vild og farlig glæde. Jeg kan næppe trække vejret. Jeg drikker vind og æder tåge. Er det nu min sidste time? Tænk på alt, jeg ikke nåede. Løb langsommere, mine hest...

Hvis du spø’r – og du spø’r igen: er der nogen, der er min ven? Ham jeg følges med, hvem er han? Er han falsk eller sand? Tag ham med i det høje fjeld langs med afgrund og brusende elv, og hvor klippen bli’r stejl og bar – dér vil du få svar. Hvis han blegner...

Senerne spændes – de er lige ved at sprænges. Vi løber for livet. Fortvivlede spring. I går var det samme. Vi er til skamme. Vi løber og løber, men løber i ring. Skjult mellem træerne, knalder geværerne. Krudtrøgen driver. Hør hundenes vrål! Ulvene snubler, u...